Menu

20 unikke overnatningssteder i Europa

Hverdag 1, 2, og 3. Og så er det lige pludselig ferietid. Men hvor skal du hen? Og hvor kunne det være ualmindelig fedt at smide sokkerne og vælte sig ned på en seng med udsigt til noget helt andet end naboens lysegule boligblok og fru mustages karrygule slåbrok? Vi har spurgt jer, som følger os på Instagram, om hvor I gerne vil hen næste gang I skal ud og rejse. I kom med 21 herlige, europæiske destinationer. Så her er de. 20 hytter og små hoteller, hvor du kan parkere tankekværnen hjemme og flade ud som om det var din eneste ferie i de næste 10 år. 

Der er reklame links i denne artikel, og her får du en mere: få 220 kroner rabat ved din første booking hos Airbnb 

#1 Lapland

Julen er over. Blev det som du havde tænkt, eller overvejer du måske at tage næste juleferie i langt-væk-istan? Bloggerne Rejsestien kigger efter et overnatningssted i Lapland til næste jul. Vi har taget udfordringen, og har fundet disse smukke glas-igloer i det Finske Lapland. Stedet vi har fundet lover, at du kan få et hjemmebesøg hos selveste julemanden… Det var det! Vi er solgt, Kakslauttanen Arctic resort it is.

Vi forestiller os en hvid jul, som næsten er garanteret når du er på disse breddegrader, en stille julemorgen hvor det stadig er mørkt. Du kan blive i den store seng en halv time mere og kigge på nordlys og sne som falder på den enorme glashvælving af et tag på igloen.

De siger selv "Vi er et resort med en million stjerner". Kakslauttanen? Jeres navn er til at få i halsen, men I er bestemt på vores ønskeliste. Rejsestien, vi håber det kan bruges, og glæder os til at se hvor rejsen går næste jul.

Se mere om Kakslauttanen Arctic Resort her

Også Anja sat Lapland som et ønske, og hvis ikke Kakslauttanen passer, eller prisen på 4000 dkk per nat lige sprænger budgettet en smule, så har vi fundet en klassisk tømmerhytte med sauna som alternativ 2 i Lapland.

Hvis du ellers overvejer en tur til Finland, så check ud denne hytten i den finske vildmark.

 

#2 Danmark

Den næste rejsedestinationen, som vi fik fra Silje, blev vi meget glade for. Hun foreslår nemlig Danmark. Og er det noget vi er fan af, så er det en god Staycation eller hverdagsferie, som vi selv kalder det. En almindelig weekend, som forvandles til et lille eventyr, bare ved at flytte sig 92 km i sit eget lille land. Så Silje, vi håber, at du bor i Jylland, for så kan du snildt tage af sted til Thy indenfor nogen få timers kørsel. Kommer du fra Sjælland kræver det måske en forlænget weekend, men ihaha, det er det værd.
Stedet er et arkitekttegnet hus med glatte, smukke træoverflader, massive store foldedøre og en placering i naturen, som gør at der ingen grund er til at forlade Danmark, for at komme på ferie. Tag 7 af dine familiemedlemmer, eller dine gode venner med i bilen, og sus af sted til et ægte vesterhavseventyr hos Aavego i noget af Danmarks smukkeste natur.
Arkitekt: Søren Sarup

Lina og Michel ønskede sig også et sted i Danmark, så vi foreslår denne trætophytten i Kaløvig. 4 meter oppe i luften et stort bøgetræ finder du denne fine hytte, som er bygget af intet mindre end et par franske trætop eksperter. Hytten har plads til to overnatende med en folde-ud-seng, og ellers er det bare at nyde udsynet fra de store vinduer ud til haven.
Se også dette smukke ø-sommerhus på Orø og disse shelters på Fyn, hvis du leder efter andre gemmesteder i Danmark.

#3. Grønland

I 2017 blev disse 15 arkitekttegnede hytter placeret på den yderste kant af klipperne mod havet. Her kan du sidde indenfor i varmen og nyde udsigten til Isbjerge, hvalfamilier og følge fiskernes dagligdag.

 


#4 Sverige

Gårdferie i Sverige. Idyl, natur og gulmalede træplanker, kan det blive bedre end det? Vores følger Karina har planer om en Sverigetur og til hende foreslår vi den yndige gård Gudebo. Deres "mysige" værelser, deres rå træbjælker og det småblomstrede sengetøj skaber de perfekte rammer for nogle hyggelige dage i Sverige. Välkommen till Sverige, og tak for dit rejseønske Karina.

Se også denne utrolige trætophytte eller drøm dig væk om et eventyr hos Stedsans i den svenske skov .


#5 Italien

Italien, et rustikt landhus med store flotte stenvægge tænker du måske? Så prøv at tjekke ud denne smukke mølle. Men når vores følger Helle som står bag rejsebloggen Helles Univers spurgte os om at finde et gemmested i Italien, valgte vi at gå en anden vej, end det klassiske Italienske. Vi skal en tur op i bjergene i det nordlige Italien, og så skal vi lidt længer op, nemlig op i de vildeste luksus træhytter. Er du klar på at blive forkælet, så smut forbi The San Luis resort 

 

#6 Holland

Til vores rejsebloggerven cammi_dk, en danske blogger som bor i Holland, blev vi spurgt om at finde et gemmested i hendes nye hjemland Holland. Problemet er ikke at finde noget, men at vælge noget ud. For hvis det er noget Hollænderne er gode til, så er det at skabe smukt og enkelt interiør. En af stederne er dette smukke atelier, med store vinduespartier, skægt og skørt interiør og natur lige ved døren.


Camilla, vi glæder os til at se din blogpost fra stedet, god tur din heldige banan :)

 

# 7 Polen

Ofte er det små hytter i træerne, bokse placeret på klippekanter og smukke små huse vi ligger ud her på bloggen. Men når vores følger Julle spurgt ind til Polen, blev vi nødt til at vise dette smukke hotel.
Hotellet har kun 21 værelser. 21 gudesmukke, designer værelser. Her kan du føle at nogen tager helt særlig godt vare på dig. Massive træbjælker som deler rummet, en kæmpe seng med udsigt til vandet og terrasse med en gyngende hørhengestol.
Check in, check ud af verden og nyde lidt selvforkælelse.

God fornøjelse Julle.

Check også vores mere enkel og primitive hytte langt inde i den Polske vildmark.

 

#8 Østrig

Mange forbinder Østrig med den ultimative skioplevelse. Men Østrig er også en brænd god destination om sommeren for vandre entusiaster, mountain bikers eller måske bare for at kunne sidde ude i Alpe-solen og nyde varmen og den knivfriske luft. Et stede du kan gøre det, er hos Heustodel suite. Traditionelt udsende udenpå, moderne og råt indenfor.
Håber det kan være noget for dig Marlene/bureaubrix travel med familie når I skal ud på Europa bilferie til sommeren, og for dig Eva når du er ude og oplever dine cityescapes.

Alternativt så har vi også et andet gemmested i Østrig: en hytte som er formet som en fugl.

 

#9 Island

Hvad kan være bedre end en forårstur til Island? Måske det det at også vide, at du skal tjekke ind hos Husrum, i et sort smukt hus med udsigt over den vilde natur og med et interiør som gør at du aldrig vil hjem igen.
Eva, tak for udfordringen, vi skulle ønske at det var os der skulle afsted. God tur :)

 

# 10 Skotland

Oplev Skotlands barske og smukke natur, fra et lunt sofahjørne hos feriehuset black h på Øen Isle of Skye.
To enkel kasser er smukt sat sammen, på en bakketop med udsigt ud over Atlanterhavet. Et mat sort køkken, grå cementgulve og så er det sorte stående træværk fra facaden udenfor videreført inde i stue og køkken.
Foran det gigantiske vinduesparti er der en lænestol og puf. Du mangler bare en rygende kop kaffe og en kikkert, så er den ferie klaret.
God tur til dig Julie.

 

Se også dette utrolige stenhus i det skotske højland

 

# 11 Albanien

Vores eventyrer og følger Kathrine, overvejer en tur til Albanien, og vi har derfor for første gang taget en kig efter gemmesteder i dette smukke land. Vi må sige at:
1. det tog ingen tid at finde noget, for her er en masser af fine hytter og overnatningssteder.
2. hold op, hvor er naturen utrolig smuk i de høje bjergkæder i Albanien
Vi har fundet et mindre hotel i en restaureret og rustik stenbygning. Det bedste med hotellet er det fine værelset som ligger i den mere moderne glastilbygning i den ene ende af hotellet. Her kan du ligge i sengen lavet af massive træpæler og nyde udsigten direkte udover over bjergene. Der er store forskel på hvor pæne værelserne er, så vær sikker på at vælge en af de største når du booker, og kig billederne igennem før du trykker betal.

# 12 Tyskland

I det som tyskerne selv kalder for nordens Toscana, finder du denne fine lade bygning, med store vinduespartier, og et spændende design. Se hele beskrivelsen og find link til booking her


# 13 Færøerne

Når turen går til Færøerne, så er det mest sandsynlig for at stå med stiv kuling i ansigtet og smage på saltvandet i vinden, omgivet af noget af verdens smukkeste natur. Så drop pina coladaen, og find frem din Fjällräven jakke, når du skal ud på hytten Streymastovas terrasse. Sommerhuset er i klassisk sort træ og med spinatgrønt, smukt tag. Indenfor er det naturmaterialer og smukke enkle møbler som er i fokus. I fra spisebordet kan du nyde udsigten udover mark, klipper og hav med får græssende i forgrunden.

 

God tur til dig Rikke, som planlægger en tur til Færøerne, og tak for ønsket om at finde et gemmested på Færøerne.

# 14 England

Pak bilen med venner, lidt flere venner og jeres hund. Vores følger Julie skal til England på ferie, og derfor har vi fundet DUNE House ved Suffolks kyst, med et smukt design både udendørs og indendør. Huset er tegnet af Jarmund/Vigsnæs arkitekterne. Hele stueetagen er af glas for at kunne tage ind mest mulig af landskabet rundt huset. Indenfor er vægge og lofter beklædte med lyst træ. Gå 14 skridt fra døren, åbne en lille port og du står nu på stranden.


Vi håber, at det er noget du kan lide Julie. God tur.

# 15 Norge

Norge, som er mit hjemland, har jeg først selv for alvor opdaget efter at jeg kom godt op i 20'erne. Her er så mange smukke steder. Og hytter? Det er der rigelig af. I vores sommerferie, prøvede vi for første gang at overnatte i en trætop-hytte. Læs hele historien her. Men når vores følger Bettina spurte om vi kunne finde et fint overnatningssted i Norge, valgte vi at gå den traditionelle vej. Vi har fundet et seterhytte, med så meget charme at selv Emil i Lönnebergas hus blegner i sammenligning.
Hytten er fra 1850 og ligger op ad en skråning, på en mindre norsk gård. Kom tilbage i tid, kæl med en ko og bag dit eget brød i deres udendørs bageovn. God tur Bettina, vi håber du kan lide stedet. Se ellers disse fine yurts i Syd Norge, eller dette landskabshotel i nord Norge.


# 16 Bornholm

På Bornholm er der dukket op en perle af et overnatningssted. Guldsmeden og klokkedesigneren Sebastian Frost har brugt sin sans for design, til at lave dette smukke gæsteværelse. Sæt dig, nyd den nylavede kaffe fra cafeen i stueetagen og kig ud på en 360 graders udsigt til stråtækkede huse, sejlbåde og havet.
Bornholm? Du frister mere og mere.

God tur til dig Kirsten, og tusind tak for tipset Louise.

# 17 Rumænien

Langt oppe i en skov så tæt, at du ikke kan se det fra oven, finder du en mikro hytte med udsigt over skov og bjerge. Det er en træhytte i Rumænien, og vent, den kan lejes. Juhu. Vi kan med det sige "check" til @bringenilds ønske om at få Rumænien med på vores liste over gemmesteder.

# 18 Irland

Ringenes Herre landskaber, klipper, slotte, gode øl og efter min mening, et af verdens mest charmerende sprog. Ja, vi skal til Irland. Eller det vil sig det skal vores følger Lisa.
Når du skal til et land med så smuk natur, bliver overnatningsstedet også nødt til at have en udsigt som gør at du føler du er ude i naturen, selv om du er indenfor. En af stederne vi kan anbefale er disse smukke suiter hos Inis meain. Her er det udsigt til Galway bay og det smukke, hårde stenlandskab. Selv om det er naturen rundt der er exceptionelt, er interiøret også meget smukt med en form for japansk stilrenhed. Slap og af og nyde livet i deres tykke badekåber ovenpå deres kashmir sofapuder. Lidt luksusdyr har man vel lov til at være?


God tur til Irland Julie.

# 19 Slovenien

Diskussionerne her hjemme, om Glamping er godt eller skidt, har været mange. Men når glamping betyder minimalistisk træhytte i et af Sloveniens fineste naturområder, så er vi enige om at det er tip top. Det er vores følger Sara som planlægger en tur til Slovenien, og til dig Sara, har vi fundet disse herlige små hytter, med en drøm af en udsigt.

# 20 Frankrige

Vil du bo i et gammelt romersk stenbrud? Lidt primitivt, tænker du måske? Det er mere luksus end primitivt. Ejerne, arkitekten Phillipe og Lien, har gennem 10 års møjsommelig restauration skabt et helt specielt overnatningssted.

Indenfor er det dobbelt, hvis ikke tredobbelt taghøjde og væggene er beholdt i deres rå stenfacade. Ifølge arkæologer var det her romerne, for ca. 2000 år siden, hakket kalksten ud af væggen. Gulvet er i starten dækket af grus, som gør overgangen mellem inde og ude flydende.


Tak for dit ønske Pernille, vi håber at I får en god ferie i det franske. 

Tak, tak og tak, for jeres rejselyst og interesse i at opdage nye gemmesteder

Holy molly, vi er så vildt glade for alle de henvendelser vi har fået fra jer på Instagram. Det er så fedt, at mærke jeres rejselyst. Når I nu skal ud på jeres næste eventyr, så ville vi blive super glade om I bruger #gemmesteder. Så kan vi også føle at vi er ude at rejse. Pt. er vi selv lidt på rejsepause fordi vi er så heldig og have blevet til en lidt større familie, nu med Frederik på 2 måneder.

God ferie til jer alle.

Har du flere ideer til rejsedestinationer i Europa hvor vi skal finde gemmesteder, så sige endelige til. 

Anders & Anita. 

 

 

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!

Følg os på Instagram!