Menu

Arkitekttegnet mikrohytte ved Islandsk sø

Klokken er 22 og du kører langs Islands nordlige kyst. Det er stadigt lyst, fordi solen bliver ved med at skinne hele døgnet i juni måned. Naturen er rå og dramatisk på nordeuropas helt egen vulkanø. Bilen begynder at ryste, fordi du nu er kørt ind på en lille grusvej. Du befinder dig midt i et naturreservat, og foran dig er der 360 graders udsigt mod et ikonisk kirkespir i den lille by Reykjahlíð og til Islands 4. største indsø: Mývatn. Du stopper og stiller din bil. Drop bagagen, drop at være praktisk. Spænd bare dine sko, og skynd dig over til gemmestedet Aska Cabin. En stilren, mikro-hytte beklædt med stående, brændt træværk. Ånd ind, og mærk Islands knivskarpe og friske luft. Skuldrene kan du sænke til tæerne, for ved du hvad? Der er tid til dig. Tid til tosomhed. Der er tid til at gøre alt i slow motion.

Reklame

Book her

 

En nyfortolkning af det klassiske islandske tørvhus.

Hytten Aska viser koblingen mellem det traditionelle og klassiske Islandske tørvhus men i en nye og moderne udgave. Fælles for hytten og tørvhuset er deres fokus på at få begyggelse og natur til at smelte sammen,- en af grundfaktorene for et godt gemmested. Hytten er tegnet af det unge arkitektpar Casper Berntsen og Aldís Gísladóttir og ejes af campingstedet Hlíð. Arkitekten Aldis fortæller "Hytten er en viderebearbejdning af det gode hotelværelse indrettet med et soveværelse, privat bad og et køkken i en åben planløsning". I år er vi alle lidt ekstra på udkig efter et remote og privat tilflugtssted, hvor vi ikke skal tænke for meget over meters afstande fra andre. Og det er netop det du får her hos Hlíð, et remote og privat feriested.

Booking

Udsigt så god, at du kan blive i sengen

Fra køkken og soveværelse er der store vinduer med direkte kig til Mývatn og Hverfjall (et stort vulkan krater). Udsigten her er så speciel, at den hurtigt ville få hashtagget #vildmark til at vælte på Instagram. Hytten, Aska, ligger nemlig på kanten af et 300 år gammelt stort lava felt - deraf også navnet Aska der oversat betyder aske. Aldis forklarer med stor begejstring i stemmen, at "Vi har ønsket at give de besøgende en unik oplevelse i tæt kontakt til naturen i private omgivelser. Aska skal derfor også ses som et modsvar til de større hoteller, hvor man som besøgende hurtigt kan miste kontakten til omgivelserne og stedet."

Hvad du kan opleve imens du er her?

Det er sådan for os, at når vi besøger et gemmested, er stedet i sig selv så meget en oplevelse, at vi altid bruger en del tid på at lave ingenting. Bare tage gemmestedet ind og være i en lille lomme af stillestand. Vi har ikke nået, at selv tage forbi dette unikke overnatningssted, da sommeren er i helle med min egen familie I Norge, nu når det lukker op. MEN skulle vi der op i sommer ville vi garanteret have gjort følgende:

  • Nydt en kop nybrygget cowboy kaffe ved vinduet.
  • Siddet i solskinnet i læ af hyttens vægge, og lavet sen frokost på hyttens grill.
  • Givet F. på 1 1/2 år lov til at løbe rundt på camping området og samlet nogle af de tusindevis af sten sammen.
  • Tændt for vores yndlingspodcast, som lige nu er "Den digitale nomade". Hun er svinagtig god og inspirerer os til at tage stikket ud og stikke af, men det er en historie for sig selv.
  • Spist minimum 12 stk. af min islandske yndlingssnack: en lakrids overtrukket chokoladebar som hedder Draumur
  • Lejet en af cyklerne fra Hlíð Ferðaþjónusta, og taget turen rundt Mývatn søen.

Booking

Aktiviteter

Det er svært at skulle vælge aktiviteter, når en naturnørd som mig får lov at søge Islands fineste spots igennem. Men skulle familien og jeg lande her, ville disse fem ting være på toppen af vores liste.

Mývatn området og vandreturer

Du er et stenkast væk fra søen Mývatn som er geotermisk aktivt og anses som noget af det smukkeste i Island. Lavaformationer, vulkaner og varme kilder dominerer landskabet, og det er her du også finder varme mudderpøle samt et rigt og unikt fugleliv. Naturen er fantastisk i sig selv, så spænd rygsækken ekstra godt fast og mærk naturen helt tæt på med en gåtur i området.

Skal du forkæles lidt ekstra er Islands alternativ til den blå lagune også lige ved overnatningen  

Grjótagjá en smuk grotte med termiske kilder
9 minutter i bil eller 1 time til fods fra hytten kan du gå på en vild opdagelsestur til en lavahule med termiske kilder.

Asbyrgi Canyon
Jeg har en helt særlig forkærlighed for to ting i naturen: vilde udsigter og canyons. På Island har de også en utrolig smuk canyon, som du kan se på billede her:
1,5 time i bil kan du stå og kigge ud over kanten på et spektakulært naturfænomen.

Dimmuborgir spændene lavafelter helt tæt på.
Gå på opdagelser og se vulkanhuler og specielle klippeformationer ved Dimmuborgir, som blot ligger 10 minutters køretur fra Aska hytten.

Leirhnjúkurvarme vandsamlinger, gemt væk i kupperet terræn

For en mere udførlig guide til Island, så anbefaler jeg at du kigger forbi rejsebloggeren Camilla, har lavet detaljerede guides til hele Island. Hun har overnatte i Aska hytten, denne sommeren (2020), så følg med inde på hendes Instagram for flere billeder af hendes oplevelse af hytten. Du kan se et sammendrag af hendes billeder fra Aska hytten nedendunder.

Book Aska hytten her

Arkitekternes tanker om hytten

"Husets lille fodaftryk opvejes af højere lofthøjde så hyttens indre rum fornemmes rummelige og behagelige. Hytten er beklædt med brændte brædder i gran - Shou sugi ban, en gammel japansk teknik - hvor træet imprægneres gennem forkulning af træets yderste lag. Ved brug af teknikken opnås en bæredygtig og robust facade med lang levetid som består af 100% naturlige materialer. I kontrast til hyttens mørke beklædning er huset indvendigt beklædt med lyst krydsfiner i fyr der bidrager med lys og varme til hyttens indre rum. Som en forlængelse af islandske landskabet er taget fyldt med områdets planter, så hytten glider sømløst i et med dens omgivelser."




"Aska hytten er tegnet ud fra drømmen om at skabe det perfekte midlertidige hjem."

Arkitekten, Aldis, er selv fra Island men flyttede til København for at læse arkitektur:
"Jeg har selv rejst meget, både i kortere og længere perioder. Når jeg rejser er det for mig vigtigt at jeg kan trække mig tilbage, få nogle pauser med på vejen og nå at lande indtrykkene fra rejsen. På mine rejser har jeg fundet den følelse af ro både ved overnatning i private hjem, hostels eller bare en særlig hyggelig krog på en lokal cafe. Det har fanget mig. Det har fanget mig i sådan en grad, at jeg har besluttet mig for at analysere hvad det er som gør at du kan føle dig hjemme også selv om det sted du er, kun er midlertidig. Sådan startede vores undersøgelser om det midlertidige hjem som nu har resulteret i designet af for eksempel Aska."

Vil du ud og opleve et sted hvor arkitektur og natur mødes på sit allerbedste, og er det nu du skal opleve Islands helt unikke natur? Så kan du booke hytten her.

Rart at vide:
Antal overnattende: 2 + et lille barn (her er tilbud om barneseng/babyseng)
Pris: Fra 1510 pr. nat
Morgenmad er inkluderet i prisen
Gratis parkering

Bokking

Se mere om arkitektfirmaet bag Aska cabin og deres andre projekter her, eller følg med på Instagram