Menu

Budapest guide

En buldrende lyd i maven. Jeg er ikke sulten. Det er bare det, at A og jeg har besluttet, at vi skal afsted. Vi skal på kærestetur til Budapest. Og vi skal rejse om lige nøjagtig 11 dage.


Tanke 1. JUBI!
Tanke 2. Panik! "Alle de gode steder må allerede være booket."
Fear Of Missing Out slår ind over mig, imens jeg smæk-åbner min computer og taster løs. Jeg søger nettet tyndt, indtil vi begge siger: "Jepper, det er DER vi skal bo."

Hvor skal du bo i Budapest?


Byen Budapest er delt i to bydele af floden Donau. Byen har historisk været to separate byer, men blev efter 1849 samlet til en by. Byens historie runger stadig i gaderne, og oplevelsen af Buda og Pest er ganske forskellig.

Den majestætiske bydel Buda

Buda siden er den storslåede, kuperede side med smukke store fæstninger, slotte og bygninger. Det er også her du kan få den bedste udsigt fra bakketoppen Gellert Hill. Bydelen kan på mange måder minde om Paris pga. dens smukke arkitektur.

Den ultra-hippe og industrielle bydel, Pest.

Pest delen af byen, med dens tragiske forhistorie fra det jødiske kvarter, fylder gaderne. I dag fremstår bydelen rå og hip til sammenligning med Buda. Distriktet har de sidste 10 år været i stor udvikling, hvor her er dukket op små, skæve og skønne cafeer, butikker og restauranter. Det er i denne bydel du finder Ruin barerne. Ruin barerne er fraflyttede huse, som er blevet genbesat og lavet om til industrielle barer og cafeer, med graffiti, farver, skøre skamler, og vilde planter. Ruin barerne er bestemt noget der er værd at besøge. Den ældste og mest kendte er Szimpla Kert.

Vi valgt at bo på Pest siden, som vi var meget glade for. Vi boede lige nøjagtig midt i det bedste by liv i denne smukke airbnb

 

Budapest er en forholdsvis billig by, hvor turismen øger. Det har indbyggerne i Budapest forstået, og mange private personer køber og restaurerer lejligheder som de udlejer på Airbnb. Det gør at udbuddet af gode, centrale og spændende gemmesteder er stort.

Her er vores top overnatningssteder i Budapest 

Få 220 kroner rabat på dit første Airbnb ophold her

 

Hvad skal du se i Budapest?

Budpest er en relativt stor by med dens 1.7 millioner indbyggere, men bor du central indenfor ringgaden, kan det meste nås med en frisk gåtur.

Er du til arkitektur og smukke bygninger?

Så er slotsdistriktet værd et besøg. Her kan du enten gå op, eller tage kabelvognene op bakken. Som bonus kan du tage en hyggelig gåtur i det velbevarede og lukkede område bag slottet (her er så og sige ingen biler), hvor du kan se Mattihas kirken. Husene som ligger i dette område er smukt bevaret efter et strengt regelsæt. Det gør, at du på mange af bygningerne kan se små bider af den gamle facade og kigge ind i små gyder med smukke bænke fra en tid langt tilbage. Tag dig tid når du er her og kom gerne inden de andre turister står op. Stilhed passer bedre til området end knipsene, glade grupper af japanere.

De smukke broer

Budapest har intet mindre end 7 broer der krydser Donau. På broerne kan du nyde udsigten langs floden både fra Buda og Pest siden. Vi var nede om morgen, for at nyde byen inden den stod op i morgensol, og om aften, for at se bygningerne i deres smukke aftenbelysning. Begge dele kan anbefales, men skulle jeg vælge, havde jeg taget aftenturen, da det bare ser fuldstændig magisk ud.

De mest kendte broer er:

  • Frihedsbroen
  • Elisabeth broen
  • Kædebroen

Udsigt og frisk luft?

Fra toppen af Gellert Hill, eller hvad jeg synes føles som værende toppen af hele Budapest, har du den vildeste udsigt og overblik over byen. Efter mit "evige-glade-udsigthjertes" mening, kan du ikke besøge Budapest uden en lille svip forbi Gellert Hill.

Rooftop bar(er), ja, her er flere

Under vores ophold i Budapest besluttet vi os for at besøge en af de mange tagbarer. Da vejret var lidt "ullent", valgte vi 360 bar som ligger på 9 etage, hvor vi kunne sidde tørt og hyggeligt inde i en plastik iglo. Yes, en plastik iglo. Igloerne er indrettet med de hyggeligste små vintage møbler i strå og bambus. I hver iglo er der plads til 6-8 mennesker, og du skal garantere at bruge 5000 HUF for at få lov til at tage plads. Her er ingen mad, kun drinks og fries. Ingen problem for os, da de havde både with russians (A's favorit) og den bedste Virgin mohito jeg nogensinde har fået. Jeg fik tre styk. OK, måske lidt overkill, men det var bare så skønt at sidde der med min mand og nyde en smukke drink på toppen af Budapest.

De øvrige barer som vi også kigget på var:

Loppemarked og vintage butikker

I det jødiske distrikt er der flere herlige vintage butikker, både med tøj, møbler og krukke'rier. Vi er selv meget vilde med keramik og køber jævnt ofte nye tallerkener og skåler.

Retrock vintage store

Retrock er en smuk butik med et stort udvalg i tøj, rygsække, second hand og nyt. Vi kom om hjørnet til butikken 09.50. Den åbnede først klokken 10.00, men inden de nåede at slå dørene op, var der allerede ca. 10 mennesker der ventet spændt på fortovet. 

Szputnyik shop - D20

Szputnyik er en butik med en god blanding af nye produkter fra Fjallraven, dr Martens, PAEZ og vintage tøj. De har to butikker i Budapest Szputnyik shop - D20 og Szputnyik shop - K-22

Møbler og interiør

Vi havde håbet på at få en enkel, fin hjemme-ting med fra Budapest, begrænset af at det skulle passe i håndbagagen under Rynairs strikse regime…. Nå! Det lykkes os. Det blev noget andet end hvad vi havde forestillet os. Vi fandt den fineste fotoalbum i gedelæder- og ja, vi var i tvivl om gedelugten som ramte os, kom til at blive for meget. Men vi tog chancen. Og vi er så glade for det. Vi fandt albummet i butikken GOAMAMA som har en blanding af Marokkansk og fransk interiørstil. Her kan du finde fede stole (lidt store til håndbagagen, men hvis I er i bil så.. :) ) kitche små figurer som f.eks. den glade orangutang, og smukke krukker og tæpper. Butikken er halvstor i størrelse, men bliver du træt undervejs kan du bare snuppe en kaffe fra deres café som ligger i forlængelse af butikken. Smart.

Loppemarked udenfor centrum

Besøg loppemarkedet Ecseri Flea Market lidt udenfor byen for en god oplevelse og lidt af en skattejagt. Her kan du finde antikke møbler, gammelt fotoudstyr, vintage smykker og historiske skatter. Tage bus eller taxi der ud om lørdagen og sørg for at komme i god tid da de, på trods af åbningstider fra 06.00 til kl. 14.00, allerede begynder og pakke sammen ved 12. tiden. De har også åbent i hverdagene, men da skulle der være lidt dødt der ude. Vi havde planer om at besøge markedet, "men vi blev lige pludselig fanget i en avokadotoast" hos det herlige, lille morgenmadsstedet: Simply breakfast. Besøget, som vi havde troede skulle tage 20 min, endte med at tage godt og vel 1 time, vi synes det blev for sent at tage der ud. Men morgenmad var det hele værd, som jeg skriver mere om under spisesteder i Budapest.

Se det hele med susende vind i håret- en TUK TUK tur i Budapest

En af vores helt klare anbefalinger er at tage en af byens Tuk-tuk er. Det er noget turistet, men jeg må bare indrømme at jeg elsker det. Jeg elsker suset i at køre halv stærkt i en lille mopedbil, med vinden susende ind. Vi tog en times tur for 15 euro, og fik sæt begge bydele fra kanten af floden, samt en tur med et stop for at nyde udsigten fra Gellert Hill og en rundtur i slotsdistriktet. Budpest på 1-2-3 :)

 

Når vi rejser fylder mad meget, så vil du på en 48 timers madmania, kan du rolig scrolle videre.

8 skønne spisesteder i Budapest

Hvor skal vi starte? Listen over mulige spisesteder i Budapest ramte hurtig over de 30 efter 2-3 timers Googel'ing. Det jeg syntes var det bedste, var at tilbuddet spænder så bredt. Her er stor variation mellem den vildeste gourmet restaurant og den herligste kødbollesandwich foodtruck. Prisen, om du vælger det ene eller det andet, er også overkommelig. Vi valgte at kombinere lidt fra begge ender af skalaen, så fik vi prøvet både Ungarsk fusionskøkken, street food marked, Israelsk mad og Japansk (vi ved godt at vi er i Ungarn, men vi er gået fuldstændig med på ramen bølgen og der har Budapest også meget at byde på).

Szimply breakfast

 

"Google maps siger: gå ind her, men jeg kan ikke se et hul" siger jeg til A. da vi forsøgt at finde, det jeg tror må være det mest "ombloggede" morgenmadssted i Budapest. Men vi fandt det. Du skal blot gå ind en lille indgang der ligner en minmarkedsfasade. Her kommer du ind i en baggård, hvor den fine lille cafe Szimply er. Her er kun 10-12 meget tætte siddepladser, så kom ved åbningstid.

Kom tidlig, her er kø om pladserne.
Vi kom kun få minutter efter åbningstid, og fik de sidste to pladser, efter os kom der mange andre som også ville ind, men som blev gelejdet over gaden for at vente hos en af Szimplys samarbejdspartnere; en lille kaffebar. Vi bestilt begge avokado toast, og satte os tilbage og ventede. Her er få retter, og nabobordet blev afvist da de ville bestille fisken, da de var tom. Og juice kunne vi heller ikke få, fordi frugtdamen ikke havde været her enddu. Heldigvis, at vi ikke fik juice, vi fik i stedet en skøn ingefærdrik. Det hele virker lidt nonchalant, men det det passer godt til stemningen og looket i cafeen.

Der går 15 minutter, 25 og snart 30 minutter. De første gæster har ikke endnu fået deres mad. Men vi er godt underholdt ved at sidde og kigge (eller dvs. at vi næsten er inde i køkkenet) i køkkenbaren, som kun er 1/3 af vores i forvejen lille køkken der hjemme. Her står kokken og tilbereder maden med den største sirlighed. Så efter ca. 40 minutter begyndte det at rulle. Vi fik vores smukke mad, som smagte herligt. En god start på dagen.


Mazel tov

Mazel tov er en lidt af en oase. Med det samme vi kommer indenfor og åbner det store smidejernsdøre med glas, står vi ind i et lokale med tre dobbelt taghøjde, planter hænger ned langs væggene, og interiøret er rustikt. En himmel for alle Instagram poster der ude. Vi står i kø i ca. 20 minutter, men det synes vi var okay, da der alligevel var næsten 8 par foran os. Skal du spise efter 20.00 anbefaler vi, at du bestiller bord, fordi de stoppet med at tage folk ind fra gaden efter 20.00.

Det gode med at stå i kø, var at vi kunne nå at snige lidt på maden som blev tilberedt i det store åbne køkken. Maden er Israelsk inspireret med et hint af Tyrkiet. På menuen er der en blanding af pita, falafel, Hummus plate, Veggi burger og Pulled and.

A. fik en lammeretten som var virkelig mør, jeg fik kyllingpita med agurk salat og rødbeder. På trods af, at stemningen kunne få næsten en hver ret til at smage godt, synes jeg kyllingen var lidt vel tør. Men tilbehøret var dejlig. Og for ikke at glemme de vilde drinks. Jeg fik en agurk lemonade, som smagte fantastisk, men jeg må indrømme at mine øjne blev lange af misundelse hver gang der kom en ny smuk, drink forbi til nabobordet. Drinks er generelt bare vilde her i Budapest, og her er masse små gode cocktail barer.

Apropó Wine bar

Vi havde et kort, sådan lidt "ind-i-mellem-måltider-men-vi trænger-til-en pause-stop" på den hyggelige Apropó vin bar. Vin baren har et skandinavisk interiør, og vi kan godt forestille os at her er top hyggeligt om aften. Vi nøjes med en øl og en lemonade, med en perfekt people watching siddeplads.

 

Mak bistro

Vi var meget i tvivl om vi skulle tage en af de mange Michelin restauranter I Budapest, men endte med at vælge Mak bistro i stedet for.

Mak bistro byder på en tasting menu på enten 5 eller 7 retter, og kan prale af at have Ungarns bedste, unge kok. Servicen var god fra vi gik ind døren til vi gik hjem. Omgivelserne var hyggelig med dæmpet musik og små borde. Vi havde bestil en 7 retters menu, men jeg tror vi endte på 9 eller 10 små retter. Da der både blev givet en snacks inden den første forret, og en pre og efter dessert. Tempoet på maden passet os godt, hvor vi både havde tid til at nyde og snakke om retterne, men uden at sidde for længe og vente. Regningen for 2 personer med øl til A endte på 40.000 HUF, som faktisk er under 1000 danske kroner. Vi synes stedet, servicen og maden virkelig er en anbefaling værdig.

 

Ramenka

Ramen er ikke det du umiddelbart forbinder med Ungarn, men vi er så vilde med det, så vi blev nødt til at teste den ramen bar som vi mente havde fået de bedste reviews, Ramenka. Vi blev ikke skuffet. Vi fik en stor ramen skål, som smagte helt herlig, gode dumplings og en lidt underlig the. Tips: hold dig til Colaen. Alt var godt, og kan du lige Ramen, så er dette stedet. Vi prøvede også ramen et andet stedet, men det var meget fast food ish og knapt så spændende i smag.

 

Street food Caravan

Når vi er på ferie, bruger vi meget tid på at sidde og kigge på folk og slappe af. Street food markedet Caravan er et godt sted til netop dette. Snup dig en asiatisk risburger, en Langos (ungarsk kartoffelbrød, lidt lige som en pizza med en tyk bund som er friteret) eller den lokale specialitet, Kolbice, som vi bedst kan bekrive som et rullebrød med mange pølser i. Genialt koncept. Sæt dig på et langbord og nyd stemningen sammen med din sidemand. Stedte har åbent fra 11.30 - 00.00 søndag til onsdag og 11.30 til 02.00 torsdag til lørdag.

 

A la maison Grande (morgenmad)

A la maison grande er en morgenmad og brunch restaurant med en smule upper East- Paris look med deres velour stole og stribede, pastelfarvede tapet. De har specialiseret sig i morgenmad, så på menuen kan du virkelig boltre dig i alt fra den klassiske engelske morgenmad, gåselever med pocheret æg, filet mignon morgenmad, acai bowl og æg tilberedt med flere valgmuligheder end jeg selv kunne forestille mig fandtes.

Jeg havde håbet på at prøve deres salte Waffini, som er tyk salt vaffel. Den servers som en sandwich med forskellig indmad, men den var de tomme for, desværre. Så jeg gik efter en klassiker: rugbrød med pocheret æg og avokado. Hvornår kan man egentlig få for meget avokado? A. fik en mushroom Monsieur som er en toast med oste og sauterede svampe. Vi synes maden var herlig, det største problem var at vælge. A. kan dog nogen gange synes at det hvide brød bliver lige lidt i overkanten når vi er på ferie, men udover det, så smagte det godt. Vi vil dog sige at du sidder lidt som silde i en tønde, og akustikken ikke er så god. Men menuen er simpelthen for lækker til at overse, så tage et stop forbi og nyde en ordentlig gang morgenmads forkælelse.

 


Steder vi ikke nåede at teste:

 

God tur til den skønne by Budapest. 

Har du nogen gode tips til Budapest? Har du overnattet på et gemmested, eller fundet en helt fantastisk restaurant, så vil vi meget gerne høre om det. 

 

 

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!

Instagram feed

Følg os på Instagram her!