Menu

På tur i det danske øhav

Det er fredag. Klokken går lidt vel langsomt på arbejde. Det er fordi jeg ved, at lige om lidt henter A og Herman mig. Så skal vi afsted. Vi skal på hverdagsferie til Dyreborg på Sydfyn.

Vi kalder det hverdagsferie. En hverdagsferie er når vi tager afsted sådan lidt midt i det hele. Det er når vi tager afsted, på et ikke-ferietidspunkt, og vi føler at vi sniger os væk fra hverdagen. Det er det bedste. Det følelse næsten lidt ulovligt.

En lovlig lang ventetid

På magisk vis bliver klokken også rejsetid denne gang. Jeg skipper ned trapperne og ud på parkeringen. Clio'en står der allerede. Jeg sætter mig ind. Vi stiller radioen på P3. Og så er det bare en ting at gøre, det er at suse afsted. GPS'en siger at det tager 1 time og 48 minutter til, vi drejer ind og parkere på en gade i byen Dyreborg. Dyreborg har 200 indbyggere og dupper tæerne ned i det sydfynske øhav. Det blæser, det er sol og det er - 2 grader. Jeg håber, at der er bølger og stormvejr, fordi jeg ved, at der er udsigt til havet og at der er brændeovn. Det er vinter på sit bedste.

Klar til fredagshygge

Nogle gange bliver jeg i tvivl, om vi mentalt er 30 år ældre end det vi egentlig er. Hvorfor? Fordi vi har handlet ind i aftes. I aftes! Fordi vi ville være godt forberedt og bare nyde fredagshyggen så meget som muligt. Bevares, nogle gange er det som at høre et citat fra Huset på Kristianshavn. I poserne har vi primært tre gode ting: nogle gode speciel øl; belgisk weisber til mig og nogle IPA'er til A. Vi har boller og pålæg, og pil-selv-rejer.

Vi har lejet huset fra i går, så vi kan checke tidlig ind og nyde mest mulig tid her.  Vi har også lejet det en dag længer end nødvendig, så vi kan køre hjem über sent på onsdag, i stedet for at haste ud kl. 10.00 om morgen og spilde en gode fridag. Fridager skal bruges. De skal bruges til sidste sekund. Vi har gjort det denne gang fordi vi kunne få en uges rabat på Airbnb, prisen var relativ lav per nat og så slipper vi at tænke på check in/check ud.

Få 220 kroner i rabat på din første rejse med Airbnb

Efter 2 timer når vi frem til gemmestedet ved Faaborg

Vi kører forbi et butiksvindue, hvor der står "Provianten", det er den lokale dagligvare i Dyreborg. Vi drejer ind på fiskervænget og 90 meter længer nede kan vi se en mand der hastigt går ud af sin dør og hen til bilen. Det er her vi skal bo.

De søde ejere, Eva og Carsten, møder os begge i døren. De smiler og invitere os med på en rundvisning i huset, inden de selv tager videre. De viser os glade rundt i huset, og vi kan fornemme deres passion for husets og dets historie. Karsten fortæller straks entusiastisk om sit musikanlæg, som står gemt ind i en vintage skænk i teak træ.

Jeg går med Eva i køkkenet, hvor hun fortæller om husets historie. "Vi har beholdt køkkenet i den originale stil." "Og her..." siger Eva, og peger på den blå slagbænk i køkkenhjørnet.

"Her sat Ida som ejede huset i 100 år. Her sat hun med sin kaffe og kigget ud på søen imens hun kigget efter at hendes mand, Sofus, skulle komme hjem fra havet."

Jeg kigger ud af det vindue, hvor Ida har brugt timer på at kigge ud. Gennem vinduet ser jeg direkte ud på havet og over til den lille ø Bjørnø med dens høje klinter.

Det er altid spændende, når vi kommer frem til et nyt gemmested om billederne på nette er bedre end virkeligheden eller om det er omvendt. Vi har, efter en del rejseri de sidste par år, prøvet begge dele. Men denne gang er der ikke tvivl, billederne var flotte, men virkeligheden og husets sjæl, udsigt og varme kan ikke fanges med et kamera. Vi takker for rundvisning, lukker døren og smiler til hinanden. I dag er en særlig dag.

 

En frisk morgen på Dyrborg havn

Vi vågner tidlig lørdag morgen. Herman, hunden, er klar til at dagen skal starte. Kl. er 06.10. Vi bestikker hunden med et ben og trækker morgenen til at blive lidt over 07. Vi står op. Vi tager varmt tøj på og går mod havnen i Dyrborg. Her er bidende koldt. A. er rød i kinderne. Der er snepletter mellem stråhøjderne, men her er så smukt og stille. Vi går ned på havnen. Her er gamle, velholdte bindingsværkshus, små bådhus og det som de lokale kalder "slotskroen". Vi kan lide deres humor.

Vi går op i skoven, og finder to små gemmesteder. Jubi! Her er to shelters, som vi havde kigget på tidligere, midt inde i en skoven med tusse gamle træer og havudsigt. De her gemmesteder passer også et hvert budget. For symbolske 30 kroner, kan du leje dem. Solen er for længst stået op. Og på vej hjem står den højt på himlen, og blevet helt mørke orange. Det er dejligt at være her i den gamle fiskerlandsby. "her kunne jeg godt bo". Siger A.

 

Med podcast og rejer i vores eget lille strandhus

Det er blevet frokosttid, og hvad kan da være bedre end at spise vores frokost nede i det lille isolerede strandhus som følger med huset. For ca. en time siden var jeg nede og tændt for radiatoren, så nu krydser vi bare fingre, for at vi kan sidde lunt og godt og kigge udover vandet på 2 meters afstand. Det kan vi. Det lille strandhus er spartansk og indrettet med fyretræ. Enkeltheden inde i huset, rammer naturen så fint ind. Men her er tæpper og endnu nogle keramik fund fra Eva. Stemningen burde være helt i top, men reelt er den en smule ullen, fordi vi lige har brugt 30 minutter på at fange vores uopdragne hund fra naboens have. Vi spiser i stilhede, blodsukkeret og humøret vender heldigvis.

Det er svært at være utilfreds her hvor vi er. Vi tænder for podcast med Morten Resen, en af vores yndligs podcasts om iværksætteri. Vi drømmer os væk, og snakker om hvordan det nu lige var, at vi skulle gå hen og blive millionærer på en iværksætteride. Ironisk nok, har vi lejet 114 kvadratmeters hus, og så ender vi alligevel med at sidde her i en strandhytte på 4 kvadrat med forlænger ledning, vinterjakker og juice.

 

Det er andre som også synes, at dette gemmestedet er fint

På badeværelset finder jeg et blad. Det er et interiørblad fra 2016. Jeg tager det med ind i stuen og kigger. Og hov, der er pludselig noget der ser bekendt ud. På side 74 sidder Eva, ejerne af huset, og så er det en 5 siders reportage om deres fiskerhus i Dyreborg. Det er lidt sjovt at sidde her med stuebordet (som i følget bladet er et genbrugsfund fra Børge Mogensen) og så læse om den stue vi sidder i. Det er vidst ikke bare os, Eva og Karsten som synes at dette er en magisk perle.

 

Dansk design, retro og en plantehimmel

Selv om udsigten drager øjnene ud af huset, er interiøret også noget helt særlig. Her er en herlig blanding af dansk design, retro og genbrugsfund. På gulvene er der spraglede tæpper, og på væggene smukke malerier i høst farver. En af de gennemgående farver, er den varme karry gule blandet med fire forskellige træsorter. Og det som topper hyggen, er alle de skønne planter, som hænger i lofterne, står i vindueskarme og i hjørner rundt omkring. Planterne er nok en af de helt stor boligtrends i de sidste par år, men her hos Eva, føles det ikke som en trend, men som noget der bare skal være her. Det er dejligt, hjemligt og uprætentiøst. I køkkenet går vi også på opdagelse. Her er et helt univers af den fineste keramik, smukke tallerkener fra House doctor og finurlige små skåle. Jeg drikker kaffe fra en ny kop hver gang. Bare fordi jeg har lyst til at prøve dem alle.

Herman og A. er i sofaen.

Herman skulle ikke være i sofaen.

Det havde vi bestemt os for, fordi det er en 2-personers sofa. Det tog nøjagtig 3,5 timer før Herman havde udvalgt sig sin yndlingsplads i sofaen og vi havde givet efter. Det er vel også ferie for den...


3 gode turmuligheder


• Knolden
• Skoven
• Bakkerne


Lørdag morgen blev vi enig om at 5 dage, det er helt vanvittig lang tid, og at det bare var så dejligt, at vi havde så meget tid til at nyde dette gemmested. Men nu er det altså onsdag, og vi skal hjem. Det har været nogle fantastiske dage, med smuk natur, smukt interiør og som altid et smukt selskab.
Tak for denne gang Fyn, vi har på fornemmelsen at det ikke bliver sidste gang.

Du finder mere information og kan booke stedet her

Få 220 kroner i rabat på dit første Airbnb ophold her

Har du nogle gode ideer til gemmesteder her i Danmark? Eller har du andre gode tips til staycation? Så send os gerne en kommentar, så bliver vi så glade.

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!