Menu

Se verden ovenfra i trætophytten Treetop Fiddan

Hvorfor er det kun når vi er børn, at vi må bo i trætophytter?

Som barn byggede mine barndomsvenner Malin, Fredrik og jeg, næsten på ugentlig basis en ny trætophytte. Vi boede på en stor ø i Norge, hvor der var flere træer en naboer, så projekter var der nok af. Vores forældre forstod ikke helt hvad det gik ud på, men hvad ved voksne også om sådan noget?
Målet var enkelt: samle fire-fem planker, sådan at vi alle tre kunne sidde i trætoppene og kigge ud over skoven, som om vi var konger.
Det drømmer vi stadig om her hjemme hos os.

Så når vi opdagede Treetop Fiddan, en vaskægte trætop-hytte midt i den smukke norske natur, blev vi mildest talt begejstret. Det skal siges, at de tilbyder en helt anden type luksus end det vi tre musketerer havde i Norge den gang i 90'erne. Hvad siger du til en behagelig seng, med bløde dyner, spisebord hvor der er plads til gode venner eller hele jeres lille familie? Og hvad med det faktum at sådan en som A. (en mand på 1.86) faktisk kan stå oprejst der inde? Ja, så begynder det at ligne noget.




Turen er sponsoreret af Treetop Fiddan, men holdninger, meninger og oplevelser er vores egne. 


En turbulent start på rejsen

Turen får en turbulent start; med en orkan og en aflyst færge. Skørt, efter intet mindre end 114 dage i træk med smukt vejr her i DK. Jeg kan godt love for, at det ikke var få ord som kom ud, når jeg på min mest opgivende manerer fik snøftet "hvad så nu? En hel dag mindre i hytten??? Argggghhhh, jeg smadrer hovedet ned i hotelpuden og synes at det hele er ... Men allerede næste dag kunne vi tage videre til vores vildmarkseventyr og sure miner er heldigvis umuligt at tage med til Treetop Fiddan.


Grusvej, grantræer og dyreliv helt tæt på

Turen starter, som så mange af vores turer gør, med en smal, stejl grusvej, hvor der kun er plads til en bil ad gangen. Vi kører der ind ad. Ind blandt de høje grantræer. Okay, vi indrømmer det. Det hele lyder lidt for blogger-perfekt, men den er god nok: pludselig løber det et lille dådyr frem, kun 2 meter foran vores bil. Vi kan mærke det. Trætop-hytte eventyret er startet.

Med kun 1 km tilbage til destinationen, kommer der en lang normand i høje gummistøvler ud fra et klassisk, hvidt bondehus. Han smiler i hele hovedet. Det er Knut Eivind. Knut Eivind Birkeland er en af de to seje gutter, som sammen med nabo og ven Knut André Fiddan, selv har fældet, tilskåret og transporteret tømmer ud på øen for at lave den fine hytten vi skal besøge. Det har taget dem et års tid at hente materiale fra egen jord og bygge hytten med kun få moderne hjælpemidler. De er allerede gået i gang med at skære materiale til hytte nummer to, en vildthytte. Vi glæder os til at se den så snart den er klar næste år. Vi får en pose med tændbriketter i hånden og bliver, med lidt flere gode historier om hytten, sendt afsted.


Vi er fremme

Vi stopper bilen og stopper os selv. Vi går ud og griner. "Holly mosly, det er for vildt det her." Vi havde set at hytten lå isoleret ude i et vand på en egen lille ø, men det er bare så anderledes at reelt stå der, kigge udover og mærke hvor stille det kan blive når vi er så langt ude i skoven.
Magi! Hvad andet kan jeg sige?


De sidste 100 meter med båd, kano eller til fods.

Foran os ligger der en båd og to kanoer. Vi vælger båden, da vi helst vil slippe for at vælte rundt med vores baggage. Kanoerne kan vi prøve senere. Knut Evind hjælper os med at læsse i båden og så sejler A. afsted. Jeg vælger at tage skovstien, som tager ca. 10 minutter at gå, nu når Knut Eivind er med og kan pege mig ind i den rigtige retning. Synk… her er lidt tættere skov en forventet, men det kan ikke nytte noget at virke pibet bare fordi jeg inderst inde er nervøs for at træde på en hugorm. Jeg strammer mig an, viser mig som den normænd jeg er og humper der ind af som i et HC Andersen eventyr.

Det lysner i skoven, og jeg kan se hytten, båden og A.

Så er det saft susende nu.
Vi er fremme.
Her er sååååå fint.

A. har ventet med at gå op trapperne til hytten, fordi vi skal opleve det sammen for første gang. Når jeg har fortalt kollegaer, at jeg som højgravid, skal bo i en hytte i træerne 4,5 meter over bakken, er det flere som har bekymret sig for hvordan jeg dinglende i en rebstige skal klatre der op. Men her er ingen rebstige, her er en bundsolid, smuk trætrappe med rækværk og så meget plads, at vi kunne have været 2 gravide sidelæns om vi ville.


En luksus hytte

15 trappetrind, en terrasse, en vild udsigt og en stor hobbit dør. Vi åbner døren, og går ind i det som skal være vores hjem i de næste par dage. Nøj, hvor er her bare lækkert. Alt interiøret er i fint, lyst træ. Hytten går op til kip og har 9 store vinduer, som rammer udsigten ind på en måde som ville gøre en arkitekt stolt. Inde i det ene hjørnet er der en sovealkove. Jeg har lyst til at hoppe ind i det bløde fåreskind og plante hovedet dybt ned i de tre monster puder som ligger der. Så det gør jeg.

Udsigten fra altanen


Ovenpå er der tre sengepladser

A. går i køkken krogen. Hvis vi var Nak og Æd, var han nemlig Nicolaj Kirk, så køkkenet skal inspiceres. Her er tre gasblus, et køleskab med en lille frys (strømmen kommer fra solecelle paneler på taget), skarpe Fiskars knive, nye gryder fra Jamie Oliver og en zink balje, hvor du ved at trykke på en pedal pumper vand ud gennem vandhanen. Ejerne af hytten har været så flink at fragte 20 liter vand her ud, inden vi kom. Der er en del af hytte-pakken. Vi kan lide pakken, vi kan lide hele trætophytte-pakken.


Livet som øboere 

Vi kunne snildt have blevet inde og hygget, men eventyrsbrusen indvendig er simpelthen ikke til at holde nede. Som to børn, suser vi ned af trappen og farer rundt på den lille ø. Godt at ingen kan se os lige nu. To euforiske smølfer med fuld fart og smil og grin over hele nødden. Der står et smukt skur på kanten af øens ene side, der er to døre. Vi kigger ind. Det er et udetoilet. Men et udetoilet med den vildeste udsigt til vand, åkander og en tæt masse af 10 meter høje grantræer. Toiletringen er i flamingo, jeg tænkte ikke så meget over det i starten, men jeg kan love for at det var rart med den komfort kl. 23.30 om aften med en temperatur på 13 grader.
Den anden dør går ind til Emil fra Lønnebergets snickerbo. Her er det træ nok til at snitte en hel fuglekasse-koloni. Og det er netop det Knud Eivind & co har tænkt med den lille snedkerplads, at gæster kan fordybe sig i lidt gode gammeldags snitting. Genialt tænkt.


Kan vi få fanget en fisk?

Lige siden jeg mødte A. for 7 år siden, har han talt om, at han gerne vil fiske en frisk fisk fra et norsk fjeldvand, sprætte den op og spise den i bedste sashimi stil. Mon han inderst inde tror, at det er sådan vi normand opfører os, når ingen andre kigger? Nå, men der findes vel ingen bedre tidspunkt end nu, til at prøve det af. Vi lurer rundt på øen efter fiskestænger, men ender med at spørge værten. 30 sekunder senere ringer han og siger at han kommer op med dem. Og ikke nok med det, han har friskfanget fisk vi kan få, da han siger at fisken i vandet her kan være lidt af nogle "nappesnydere". "Sådan nogen fisk der bider på, men lige så hurtig hopper af igen", forklarer han.

A. hopper i båden og henter fiskestang og fisk fra fastlandet. Få minutter senere kaster han den første krog i vandet. Vi venter. Vi venter lidt mere. Bunden kommer med op et par gange. Vi venter. Okay, samlet set ventede vi kun ca. 20 minutter. For en garvet fisker, må det lyde som en joke, men vi besluttet os for at tænde op og grille de 10 fisk vi havde fået (på snyde måden), og fiske videre fra båd i morgen.


Bål og vildmarksfølelse delux

Hvorfor er det egentlig, at det med at tænde i et bål er så sjovt? Jeg ved det ikke. Men der er noget utrolig hyggeligt over at først samle små kvister, tænde i og puste akkurat lige nok til, at bålet ikke kvæles, men iltes. Vi nurser det, og efter lidt tid lykkes det os at få lavet et fint bål. 2 minutter senere sidder vi i en røgsky uden ende. Vi blev lidt for ivrige og smæd noget af det våde brænde, som vi var overbevist om var tørt, på bålet. Vi reparerer, og får det til at lune igen. A. laver et fad af sølvfolie, og på fadet lægger vi fisken. Han smækker smør, masser af smør, ovenpå og lidt maldon salt (som vi aldrig rejser noget sted uden). Vi sidder og hygger i skumringen og venter imens fisken laver den herligste simre lyd.

Inden den er færdig er det blevet mørkt, men det gør det bare mere spændende. Nu ved vi ikke helt om vi spiser rød eller hvid fisk, men vi ved at begge dele smager godt. Vi spiser med fingrene.

Det er nu det går op for mig: denne type oplevelser må vi have mere af.


En slumrende morgen og totalt stilhed 

Planen var at vi skulle stå op kl. 5, for at få mest mulig ud af den tid vi har her. Men det kan være lidt svært når den varme sengekrog er så god, og vi alligevel kan ligge og skæve til udsigt fra sengekanten gennem en af de store vinduer. Lidt i 7 står jeg op. A. mumler, at han tager en halv time mere. Jeg tænder for gasblussen, og laver turens første kop kaffe.

JAAAA tak! Fåreskind og tæpper ruller jeg under armen, tager min fineste hjemmestrikkede trøje på, som min søde søster har lavet til mig, og sætter mig ud på terrassen, som vender mod morgensolen. Det er lidt svært at forklare det på skrift bagefter, men lige når jeg sidder der, er jeg så afslappet som jeg knapt kan huske sidst jeg var. Det er vitterlig bare helt i gennem skingrende fantastisk at sidde her inde i skoven. Indre dialog er som følger "ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh". "…………………………………..". Efterfulgt af "……………………………….."


Skovens eget brødbageri 

Det er tid til morgenmad. A. har spottet en flad sten på fastland som kan bruges til brødbagning over bål, og jeg higer efter en morgenbådtur. Så jeg hopper i båden, og ror over og henter stenen. Oplagt. Når jeg kommer tilbage har A. lavet brøddej og tændt i bålet med brænde som er sat op i perfekt tipi-spejder- mønster. Vi er ved at få ordentlig tag på det her friluftslivs-noget. Imens vi venter på at bålet skal blive til glødende kuld, smutter vi en tur hver ind i skoven for at finde blåbær.



Pludselig får jeg en glimrende ide, og løber op i hytten efter den halve plade chokolade vi har tilbage fra i aftes. "Vi skal lave sådan nogen smouser kiks, eller hvad det hedder" siger jeg, imens jeg næsten ikke kan få armene ned over hvor god en ide jeg selv har fået. Den flade sten lægges oven på grillen, bollerne glaseres med smør og vi lægger dem og kiks med chokoladestykker på pladen. På vej hjem, talt vi om hvad som havde været den bedste oplevelse på turen. Det var dette øjeblik for mig. Vi starter med at spise mini snobrød, hvor der kan proppes blåbær ned i hullet efter pinden. Nøj, føj og puj, det smager godt. Morgen på øen er i gang.


Aktiviteter når du er hos Treetop Fiddan

Der er masser af spændende ting du kan gøre rundt om hytten:

• Tage til Kvåfossen laksecenter og sæt dig på kanten af en ravinen 
• Se en gravhøj. Den ligger en god km efter parkeringspladsen, og skulle ifølge Knut Eivind være fra vikingetiden.
• Se Sydnorges smukke kyst
• Besøge landets ældste og sydligste fyr, Lindesnes fyr.  
• Besøge den charmerende by Kristiansand.
• Og om ikke så længe kan du også spise i en restaurant på havets dyb. 

Der var skaldyrfestival imens vi var her, men det vi havde mest lyst til, det var og blive og oplev øen, hytten og virkelig få snust ind al den fine nature der var omkring os. En mindre udflugt blev det alligevel plads til, hvor vi gik over til fastland og ca. 1 km videre op til en anden sø. Knut Eivind havde fortalt os at det ofte bliver set elg her. Det blev vi nødt til at prøve. Vi så ikke nogen. Nok også fordi vi gik og snakkede og medbragte en stank af røg og rustik duft af ikke-badet-i-to-døgn-og-kun-brugt-parfumerede-vådservietter, som en elg med dens lugte sans ville kunne spotte på en mil. Men spændende var det alligevel at tænke på, at de faktiske var der inde i skoven et sted. Måske så de os, selv om vi ikke så dem.

Resten af dagen spillet vi Uno, slanget os i hændekøjen både ude og inde, hapset fra køkkenet, fisket fra båden, sejlet i kano og gynget mellem træerne. Og forresten så kommer der lige om lidt også en badestamp og en badstue her ude. De har allerede købt dem og mangler "bare" at transportere og installere dem. Nøj, jeg gad godt at sidde i en varm badestamp her ude.


Aftensmad på en træbænk

Til aften blev vi enig om, at selv om vi var ude i skoven, kunne vi godt flotte os lidt. Så A. dækket op til noget der lignede skovtroldens bryllupsaften på den store træbænk under hytten. På menuen stod der pulled kalkun i gulerodsmos, med blåbær, syltede rødløg og gratinerede kikse krummer. Og så blev det skænket det sidste lille vi havde tilbage af min yndlings alkohol frie champagne, Free fra Føtex. A.s øl var forsvundet i løbet af de sidste 2 dage :)

Solen gik ned og vi pakket os ind i vores sengehjørne for anden gang. Først tænker jeg, at jeg får svært med at sove, fordi jeg er høj på lykkehormoner, men naturen og dagens oplevelser sørger for at jeg ikke når at tænke meget mere, før jeg sover som en sten.


Mandag morgen, tak for nu

Baggagen er læsset i båden, vi er på vej hjem. Med min store gravid mave og flip flops, når jeg at tage et ovemodig kæmpe hop ned i den våde bådbund. Det kan jeg se på A. s ansigt. Han griner og siger "skal du falde i lige NU?". Det er ikke nemt at være let og elegant med 10 kg ekstra på fronten. A. ror. Vi glider stille væk fra øen og en oplevelse for livet.

Tusind tak for denne gang Tretopp Fiddan.

 


Fakta om Treetop Fiddane:

Lokation: Havreselandsveien 87, 4525 Konsmo
Pris: fra 1990 -2990 per nat for hele hytten.
Familievennlig

• Det er plads til 5 overnattende gæster. Dobbeltseng nedenunder og tre køjesenge oppe på hemsen. Og hvis en af jer er frisk på at sove i hængekøjen, så er det plads til 6 personer.
• Her er strøm til køleskab og til at oplade modbilen. Mobilen kan oplades vi Usb i væggen, smart.
• Du kan leje linnende, håndklæder og betale for slutvask hvis du ønsker det.
• Der er ca. 10-15 minutter til den nærmeste købmand i landsbyen Konsmo, en relativt stor Spar butik.
• Som gæst er det muligt at komme ned og på gårdbesøg hos Fiddan Øko-gård og komme på Ælg-safari.

Vores egene rejsetips:

• Tilbring minimum 2 døgn her, for at nå at opleve det hele og komme rigtig ned i gir.
• Husk, at I Norge kan du ikke bare gå i Spar butikken og købe vin, så stop i Kristiansand på Vin monopolet hvis du vil have andet en øl med, eller have lidt med i baggagen :)
• Det tager 1 time og 20 minutter fra Kristiansand og op til hytten, men det er en smuk vej med brusende åer, og udsigtspunkter, så beregn gerne lidt ekstra tid til stop på vejen.
• Husk strikketrøje og strikkesokker, et hygge-must når du er i en norske trætop hytte.

Der er planlagt en nye hytte i 2019, men placeringen er endnu ikke kendt.

 

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!

Instagram feed

Følg os på Instagram her!