Menu

Siv, klitter og arkitekttegnet luksus ved vesterhavet

Vi kører. Vi kører med retning stik vest. Vi skal ud og opleve Danmark, og det skal vi i et helt særlig gemmested; Aavegos Light house.
Sponsoreret indhold

Gruset krummer under hjulene på vores lille Clio, da vi endelig drejer ind på pladsen foran det smukke arkitekttegnede hus, Light House. Ok, jeg har nok kigget billederne af huset igennem ca. 119 gange på Aavegos Instagram profil, men virkeligheden er, bare endnu bedre.

Husets som møder os når vi drejer ind i indkørselen.

Arkitekt: Søren Sarup fra Puras Architecture

Foran huset står arkitekt-Søren. Vi bliver mødt med et store smil og en smittende begejstring. En campingvogn, et friår fra KBH-jobbet og en hammer. Det var sådan eventyret, som nu er blevet til tre udlejningshuse, startede for Søren. At han nu også har købt Aggers nedlagt diskotek, som han vil lave til et kontorfællesskab, et mikrobryggeri, et lagersted for Thy whisky og 4-5 andre ting , overrasker os ikke. For Søren han er en behagelig og rolig type, men med en skaberlyst der kun kan imponere. Å ja, vi bliver noget revet med. Der går kun få minutter, til vi alle kaster os ud i snakken om Douglas gran, friår, hyttebyggeri og det at flytte direkte ud til den smukke vestkyst. Nu må vi se.

 

Søren viser rundt, men jeg er gået i stå. Jeg er gået i stå ved det smukke trægulv som næsten usynlig bevæger sig ud gennem et glasparti og over i en terrasseflade. Og så er der udsigten. Jeg bliver så glad, sådan helt glad indeni. Udsigten er så god. Jeg vil gå så langt og påstå, at du ikke kan være her i Light house, uden at du per automatik slapper af.

Huset består af to bygninger som smelter sammen, med en gennemgående akse af naturlig lys. Den bagerste del er lavet for at ære det gamle A-ramme hus, som var på grunden, og det andet indrammer udsigten gennem spændende vinkler og panorama glaspartier. En af de geniale detaljer, som gør at du føler at du er ude, selv når du er inde, er at Søren har droppet de nederste vinduskarme. Så derfor flyder gulv og terrasse ud i ét.

Huset er beklædt med Dougles gran, som allerede efter få år er blevet hærdet af vestkystens barske vejr til dets smukke sølvgrå farve. Græsset foran huset er holdt i sin ægte, vilde form med markblomster, strå og hyben buske. Selv om huset ligger med andre sommerhus på begge sider, er du helt alene i huset, fordi vinklen maksimerer udsigten, samtidig med at den skærmer for indsyn. Ud over udsigt til klitterne, åen, den vilde himmel, som jeg mener bare er lidt større på vestkysten end på østkysten, er her også et hyggelig hjørne med gran busker. Her er enkelt, rent og vanvittig pænt. Huset lever i den grad op til navnet Aavego som står for Åbenhed, Varme, Enkelhed og Generøse Oplevelser.

 

Vi går nedad gangen og kigger ind badeværelset. Et massivt, nydeligt badekar er placeret foran et "gulv til loft" vindue. Og når du er færdig med at nyde et bade med udsigt, kan du elegant kaste dig over i en kæmpe bruser. Her er et bruseforhæng, men det ville næsten være en forbrydelse at trække det for. Så må de få, glade turgangere over på klitterne altså bare vende sig den anden vej. Badet har en åben forbindelse til et master soverum med lune gulvtæpper og et knitrende, blåstribet sengetøj.

I husets hjerte finder du et stilrent køkken med den samme farve som vestkystens tordenskyer. Ovenpå er der en massiv, meleret bordplade, som spejler naturens vildskab udenfor. Det mørke træbord, de brune læder A.J. Syveren stole, brændeovnen, keramik og træelementer skaber en dejlig varme mod det rene, smukke køkken. Og når du bare vil koble fra og slukke for alt, så er der en blød dyb sofa, en gyngestol og en jumbo uldpude parat.

 

Her er i alt 8 sengepladser, to dobbeltværelser, et børnerum med tre senge og en klatrevæg og en meget skøn lille overraskelse af en sovesofa på 1 sal, med udsigt helt ud til søen på den anden side af klitterne.

I byen er der et badehotel med restaurant, en lokal lille købmand og så er det egentlig det. Lige akkurat det man har brug for. Fordi her i Agger, er det ikke shopping man kommer for, men klitter, havet, bølger, vand og sand. Vi har derfor bestemt os for at tage en tur ud og kigge om vi kan finde noget mad direkte fra området. 20 minutterne senere, med lidt hjælp fra App'en "Vild mad", så vi er sikker på at ikke slå hinanden ihjel med giftige planter, har vi en lille håndfuld urter med hjem. Vi har købt pil-selv rejer med, så om lidt skal terrassen indvies, rejerne skal pilles og øllen skal åbnes. Vi kan ikke andet end at føle os lidt heldig, fordi vi sidder her.

 

Kunne du også tænke dig at kigge forbi Light house eller Sørens andet hus Aavego, så klik ind på Aavego eller følg deres Instagram profil.

Tak for denne gang Søren, heldigvis tager vi minderne med hjem.

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!