Menu

Vildskab ved Vesterhavet i en skibscontainer

Himmelen bliver breder og breder, - den er bare breder, når man kører stik vest. Clioen er igen pakket, fordi vi skal ud på et eventyr. Vi skal ud og besøge et sted som er skabt med en blanding af dejlig vanvid og troen på, at også her i det yderste af Danmark, er der plads til et helt særlig gemmested.

(Hvis du vil høre en inspirerende podcast med ejeren af 18b, hvor hun fortæller om drømmen, planen og vejen til et gemmested i Harboøre, kan du scrolle helt ned i bunden med det samme.) Og ellers hjertelig velkommen indenfor i dette rejseventyr til et helt særlig gemmested. Indholdet er sponsoreret af 18bnørregade og indholder reklamelinks. 

Barnlig eventyrlyst og rejsefeber

Vi kører ind i gennem den lille vestlige by Harboøre. Mellem en fin murermestervilla og en genbrugsbutik smyger vi bilen ind. Vi lister næsten der hen ad, fordi vi elsker den følelse vi får, når vi skal se et gemmested for første gang. En blanding af barnlig eventyrlyst og rejsefeber. Det skal lige noteres, at jeg som barn brækket mig inden lejrskolen i 4 klasse. Brækket mig af ren forventningslyst og iver, så ok, jeg har måske lidt mere rejsekriller end den gængse, men kan du ikke også godt kende den kriblende følelse, når du glæder dig til noget? Sådan virkelig glæder dig til noget? Og følelsen kommer også denne gang.

Først ser vi åbne marker og et nedlagt landbrug, så ser vi to strømlinede containerhjem, en giga cement terrasse med lyskæder, bord-bænk sæt i træ og fine kobberkasser med siv, urter og lidt andre vildt-voksende-herligheder. Det er lidt lige som om vi er kommet til en cafe i Berlin bare at det er midt ude på Danmarks heder. Og det bedste af det hele, vi har det hele helt for os selv.

Du kan booke containerene her


Afstands-Check in via videoklip

Vi holder alle lidt ekstra på afstand i disse Corona tider, og derfor ønsker ejeren Helle Langer os velkommen digitalt, gennem et videoklip. Videoklippet har vi set i bilen, og det hele er ret nemt: Parker, gå ind, slap af, alt er testet og ingenting kan gå i stykker. Det er sådan set de instrukser vi får. Når man rejser med hund og en 1,5 årig er det faktisk en ganske skulder-sænkende besked og få. Tak Helle :)


Solopgang og vandretur

Det er lørdag morgen og vi vågner til sol og frost. Så kan det næsten ikke blive en smukkere morgen. Vi har alle tre sovet helt tæt og trygt i sengen nedenunder og vi behøves ikke at stige ud af sengen for at nyde solopgang. Den er lige der i vores vindue.
Med hund og barn på under 2 år, er vi hurtig kastet ud fra den lune hyggekrog i containerne, og er med bærerygsæk og provianter på vej ud for at opleve området. Vi går lidt tilfældigt, men med retning mod havet. Vi får en smuk morgentur helt alenen, og på ca. 20 minutter er vi ude og oppe i klitterne. Lidt overasket blev jeg da jeg runder toppen og ikke ser hav men en kæmpe indsø. Her er utrolig smukt, og skulle vi have landet ved havet skulle vi bare have drejet lidt mere mod vest til at starte med. Både havet, klitter og heden er tæt på 18b.

Om eftermiddagen får vi vin og snacks imens vi nyder udsigten fra første sal i containerhuset. Vi snakker og skitser lidt på vores fælles projekter. Jeg introducerer med stor begejstring mit medbragte yatzy, men det blev sagt "nej tak" fra A. i denne omgang. Bagefter er det tid til en lille såkaldt familie-split, hvor der er reserveret en lille smule egotid til os alle. Jeg benytter lejligheden til at gå over i fællesstuen, finde det fineste tæppe, tænde nogle lys og nyde en online yoga session.

Selv om det er koldt udenfor, så er det helt oplagt bål vejr. Vindstille og solskin. Vi samles i hjørnet af den store terrasse og tænder op. Vi bager snobrød, som, om jeg selv må sige det, smager yderst fantastisk. Det kan bare noget godt det der lidt dejet, halv brændt, pinde-snasket brød.

Du kan booke containerene her


Stjernekig

Om aften er det helt stjerneklart, så selv om jeg var godt i gang i med at fald i søvn tager eventyrlysten i mig over. Jeg lister mig på bare tær op den lille trappe, og jeg bliver ikke skuffet. Det ligner at hele himlen har åbent sig og lagt sig som et tæppe om byen Harboøre og 18bnørregade. Heldigvis kan jeg ikke finde ud af at tage billede gennem et vindue når det er mørkt, så jeg får have dette minde helt for mig selv. Det kan anbefales.

Søndag morgen fortsætter vi det langsomme liv, bager boller, hører podcast og graver i sandkassen. Hen på eftermiddagen pakker vi bilen og kører fordi de smukke Bovbjerg klint.

Vi har kun været afsted i 2 dage, men den ro det giver os, gøre at vi føler det som en længer ferie. Måske er det fordi der ikke sker så meget, måske er det fordi vi bare er. Jeg ved det ikke, men det er dejligt at man på sådan en weekend, kan snuppe en ordentlig hverdagsferie.


Hvad vi kunne have gjort, men ikke gjorde

- Drukket uanstændige mængder vin og sludre med naboerne i den anden container eller ejerne af 18b (ikke en mulighed under Covid 19)
- Kørt ned til nabobyen og købte frisk hummer
- Taget til dette særlige spisested i Hanstholm Hanstholm madbar
- Lavet en vild jam session med guitaren, pianoet og trommen der var i fællesrummet (vores musikalske evner begrænser sig til storforbrug af Spotify og Youtube)
- Lytte til vinyler på den smukke, gamle pladespiller

Hvad vi gjorde i stedet for.

Blev på stedet, lavede ingenting udover nogen spadestik i sandkassen.
Tragtede 444 kopper kaffe, sådan ca.
Tændt fine lys og lavede hjemmeyoga med kig til den vildt voksende have
Kigget på den vilde stjernehimmel fra første salens udkigspost i containeren.
Forsøgte at slukke telefonen i 24 timer (lykkes ikke helt, da 3 ud af fire familie medlemmer sov inden kl 1930., Der er grænser for hvor meget stillestand, stilhed og indre dialog jeg kan klare)
Gik tur til klitterne
Kørte en tur igennem midtbyen. Tror vi.
Bagte boller uden et gram spelt, fuldkornsmel eller fiberhusk. Vi kalder det for smørboller. Hvilket smager endnu bedre med bondegårdslignende mængder med smør.
Afstandssludret med familien Langer gennem hegnet.

 

 

18B udenfra

Containere ser ud som containere (citat fra snak med Helle.) Containeren er sort malet, sat ovenpå hinanden to og to, også har de 3 vinduer og en glas dør. De fine med vinduerne er, at de er placeret sådan at du kan solnedgangen fra 1 sal og vågne med kig til solopgangen fra din seng i stueetagen. Det er tydelig at placeringen af vinduer og containeren ikke er tilfældig.

18b indenfra

Indenfor er interiøret strømlinet og rent, med ubehandlede træplader på gulve, vægge og i loftet. På første sal er der en smuk speciallavet sofa med store grønne hynder. Nedenunder er der en stor seng med knitrende hvidt sengetøj, som giver den dejlig hotelsengsfølelse, som vi altid taler om, at vi vil købe med os hjem. Under trappen står der et tomands bord og to stole. Ved indgangspartiet er der dobbelt taghøjde. Det gør at der strømmer en masse af dejligt naturlig lys ned i underetagen, som skaber en dejlig og åben rumfornemmelse i containeren.

18b køkken og fællesstue

I bygningen ved siden af containerhusene er der et herligt, åbent køkken alrum. Her er der utalt antal sofaer, kroger og siddehjørner og et giga træbord med plads til 12-14 personer. Det sorte, smukke køkken strækker sig over to efeugrønmalede vægge. Med andre ord: her er plads nok. Plads til at hygge, være sammen, samkokkerere, spille eller bare gemme sig væk i et hjørne med en bog.

Booking?

Er det i sommer du skal blive hjemme, og har du lyst til et noget anderledes eventyr: så kig forbi 18b Nørregade. eller kontakt direkte via Helles fine Instagram profil

Podcast: Vildskab ved vesterhavet

Lyt med til podcast episoden "Vildskab ved Vesterhavet" hvor jeg har talt med Helle om hvordan det hele startet. 

 

Værd at vide: 

Du kan tage hund med
Det koster 750 per nat per container 
Du kan booke direkte ved Helle via 45 61 40 56 42 eller på booking.com 
Der er håndklæder, sengetøj og kaffe med i prisen
Her er plads til 4 personer i hvert containerhus og der er to containerhuse.
I fælleskabets ånd er der et stort bad, køkken og opholdsrum i nabobygningen, som deles med eventuelle gæster i nabo containeren.

Tak for denne gang Helle & familie

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!