Menu

Vores helt egen olivengård i Italien

Det banker på. Udenfor står en lille italiensk dame. Hun kan ikke engelsk. Vi kan ikke italiensk. Men i hånden står hun med mine forældres baggage.

Efter megen pegen, mimen og gebrokkent europæisk finder vi ud af, at den søde dame står for at lave mad og handle ind til gæster i den fine olivengård, vi har lejet. Og at flyselskabet, som er kommet for at levere vores tabte baggage fra en lufthavn 3 timers kørsel nord for vores hus, ikke har kunnet finde vores hus, men i den lille landsby har spurgt sig frem til, at hende, der står udenfor vores hus nu, har tilknytning til huset. Meget kan man sige om italienernes rolige tempo og til tider forvirrende organisering, men det, de kan, det er at tale sammen for at finde løsninger. Her kan man godt spørge fremmede om hjælp, omstændelig hjælp, det er helt o.k. Jeg er vild med det. Min fars hjertemedicin var kommet frem. Vi var lettede og glade. Dette var kun en af de episoder, vi havde, da vi besøgte den smukke olivengård i Guardea 1 time udenfor Rom.

 

I mørket på en grusvej

I mørket på en grusvej med kantsten, der stikker ud. Og svigerforældre på bagsædet.

Planen var god. Vi havde Google Street Viewet det hele hjemmefra, så vi burde nemt kunne finde frem på den 2,4 hektar store olivengård. Vi kører ned ad grusvejen. Jo, det ser ud, som det skal. Hov, der løber en vaskebjørn over vejen. Alle synes, det var finurligt og sjovt. Vi mister fokus på vejen et øjeblik. Vi kommer til et kryds. Det kan vi ikke huske fra Street View. Det var selvfølgelig heller ikke mørkt på Street View. Det var det nu. Nå, vi kører til venstre, mon ikke vi kommer frem lige meget hvad. Vejen bliver smallere, kantstenene kommer tættere på bilen, og lige pludselig fortryder vi, at vi ikke tog en Fiat 900 fremfor den 9 sæders Mercedes, vi sidder i lige nu.

 

At vende på en sti i en 9 sæders bil

Det bliver lidt stille i bilen, indtil min svigerfar forsigtigt siger "skulle vi måske vende om". Ovenpå en lille bro, ude i noget markværk i mørket, stiller svigerfar sig ud, og med millimetermål vender A bilen. Efter nogle års ferie sammen ved A og jeg, hvornår vi skal sige noget, og hvornår vi kommer længere med stilhed. Dette kræver stilhed. Jeg siger intet, da vi vender, og A siger intet om, at hvis vi skal komme op igen via grusvejen, uden at bilen går i hjulspind, så bliver vi nødt til at give ordentlig gas. Så med fire kæmpe hump, en knap drejning og et drøn er vi tilbage på den anden vej. Vi kører ca. 500 meter mere og kan til sidst dreje op og ind ad en port til vores fine gemmested.

 

Vi er her

Vi parkerer bilen og går op ad stien til huset. Udsigten har vi ingen fornemmelse af, men huset ligger smukt i en dæmpet belysning fra uplights, der går hele vejen rundt om huset. Døren står som aftalt åben til os, der er købt ind og lavet en grønsags/pastaret, som står klar til os. I loftet er de største bjælker, jeg nogen sinde har set, og to ud af fire vægge er med væg-til-loft-glasdøre/vinduer. Nøj, jeg glæder mig til at se det hele i dagslys. Vi er fremme, og alt er godt.

 

Indenfor i et stort renoveret stenhus med dobbelt taghøjde

Huset er renoveret og har et kæmpe opholdsrum med det smukkeste italienske køkken. Tallerkner og alt køkkengrej er superchikt og meget blomster-italiano-stil. Der er væg-til-loft-vinduer i hele det store opholdsrum. Her kan vi se ud over en stor dal og over til den anden side. Vi er omgivet af oliventræer. Vi dækker bordet for anden aften i træk, vi skal spise noget, der er blevet til en form for blanding af tapas og ren og skær "buffet-amok", da vi alle tog en tur i det lokale supermarked og havde svært ved at begrænse os. I supermarkedet var der en stor ostedisk, og der var en disk med hjemmelavet pasta, og der var en disk med skinke, og ja, jeg kunne blive ved. Det er o.k. Vi er i Italien, her må der godt være rigelig med god mad. Bordet bliver dækket med husets fine tallerkner, der er med store blomster og i massivt porcelæn. Det passer perfekt ind i husets ellers rene linjer. Huset ligger placeret, så vi får solnedgangen lige ind ad vinduerne, hvor vi sidder og spiser om aftenen. Der bliver stille rundt om bordet. Vi spiser, vi kigger. Livet i Italien er o.k.

 

Huset med egen olivengård

Huset er placeret på en bakketop med en tilhørende olivengård på lige knap 2,5 hektar. Når vi går ud foran huset, er der 360 graders udsigt ud over marker, vingårde og bjerge på den anden side af dalen. Vi starter en af dagene med at gå en tur rundt i haven og får taget et kig på huset fra lidt afstand. Det ser helt nyt ud.

Vi er her i påsken, og jeg kan kun forestille mig at sidde udenfor og spise al fresco en sen sommeraften eller at være her til olivenhøsten i november.

 

Natursten og luksus indvendigt

Husets interiør er gennemført, og der er sammenhæng imellem alle de materialer, der er brugt, hele vejen igennem huset. Der er natursten i travertin hele huset igennem, som er hentet fra et lokalt stenbrud. Nedenunder er der varme i alle gulve og den svenske brændeovn, så selv om huset har et meget naturligt, rustikt udseende, er der gemt luksus overalt. Trappen op til første sal er i massiv kastanjetræ. Vi har et hjørneværelse med eget badeværelse, det har vores to forældre også, fordi her er intet mindre end 3,5 badeværelser. Det giver en form for luft og privatliv for os alle, og kombineret med det store åbne fællesrum er det perfekt til 6 personer. Fra vores ekstra høje seng kan vi om morgenen ligge og kigge ud på udsigten.

 

En overraskelse og et nyt gemmested

Det er lørdag morgen, og vores forældre/svigerforældre og A og jeg har været her på olivengården i 3 dage. Vi fortæller, at vi har en overraskelse. Vi giver vores forældre et magasin, vi selv har lavet. Her er billeder af et andet gemmested. Et hus i byen Civita. De forstår ikke helt, hvad det skal betyde. Vi fortæller, at vi skal pakke vores kufferter, og så skal vi holde en intim bryllupsmiddag i en by ca. 45 minutter herfra. "Jamen, skal vi så ikke være her mere?" siger min mor. Det er tydeligt, at vi alle har nydt at være på olivengården. Men efter at vi har fået samlet os, er vi alle klar på nye eventyr. Vi pakker. Vi lukker døren. Og sætter os i bilen. Tak for denne gang, Guardea.

Læs mere og book her

Har du fundet et gemmested?

Så vil vi meget gerne vide det. Send derfor gerne et link til os på vores mail som du finder ved at trykke på dette link: 

Forslå et gemmested!

Instagram feed

Følg os på Instagram her!